Tyskere holder dansk påskeferie

Ifølge Flensborg Avis mener Dansommers salgschef Niels Svendsen, at tyskerne er på vej til Danmark i påsken ligesom de plejer, uden at han dog vil sætte tal på hvor mange tyskere, der vil præge de danske sommerhusområder, skriver borsen.dk.

 

Det forhold, at påsken falder forholdsvis sent i år og at turisterne bestiller senere og senere er med til at skabe usikkerhed om, hvor mange, der kommer, men ifølge Niels Svendsen strømmer bookingerne ind lige nu.

 

Hos Sol og Strand mærker direktør Kaj Frederiksen den samme tendens, som han er meget tilfreds med. Han skønner at efterspørgslen er på niveau med sidste år.

Skrevet af Flemming Juul