Uledsagede børn har det svært

Ryanair har besluttet sig for, at man fra 1. oktober hæver aldersgrænsen for passagerer fa de hidtidige 14 år til 16 år. I øvrigt tilbyder selskabet ingen særlig service omkring børn, der af en eller anden grund er nødt til at rejse alene, skriver Politiken.dk.

 

Heller ikke konkurrenten easyJet gør noget særligt for at hjælpe de uledsagede børn. har heller ikke meget lyst til at tage de yngste rejsende om bord. Her er aldersgrænsen 14 år og for at komme med skal de rette sig efte særlige regler, der varierer fra de forskellige destinationer.

 

De traditionelle selskaber tillader som hovedregel børn fra 5-års alderen at rejse uledsaget med deres fly, men det viser sig ifølge den britiske hjemmeside cheapflights.co.uk, at være et område med et utal af særregler – hvor nogle afviser flyrejser, hvis der indgår flyskift, mens andre tager særlige gebyrer.

 

Hos SAS kan børn fra 5 til 12 år flyve uden ledsager og selskabet holder øje med børnene. Hos Cimber Sterling tager man kun uledsagede børn med på danske indenrigsflyvninger, ikke til/fra udlandet, mens Norwegian kræver et gebyr på 216 kroner ved indenrigsflyvning og 300 kroner udenrigs.

Hos Delta Airlines må børn mellem 5 og 7 år kun rejse alene på direkte flyvninger og hos British Airways kan børn i alderen 5-11 år ledsages af personale, hvis ventetid ikke overskrider seks timer mellem to flyvninger.

 

Skrevet af Flemming Juul