Danmark får stadig flere kinesiske turister – her besøger nogle af dem Kronborg i Helsingør. Foto: VisitNordsjælland.

Unge kinesiske turister har fokus på Danmark

Danmark topper ikke Top-10 lister over lande navnlig kinesere fra millennium-generationen absolut vil besøge, men Danmark rykker op på listerne, viser ny undersøgelse fra Hotels.com

Danmark er i Europa, Mellemøsten og Afrika den 5. mest populære destination blandt kinesiske rejsende – og nummer 18 på verdensplan.

Danmark er i de samme regioner – Europa, Mellemøsten og Afrika – nummer ni over lande, hvor kinesiske rejsende føler sig mest velkomne, og nummer 33 på verdensplan.

København og Aarhus er de mest besøgte byer i Danmark blandt de kinesiske rejsende, 95 procent af kineserne kommer til København – 13 procent også til Aarhus.

Det viser nogle af de rigtig mange tal fra Chinese International Travel Monitor som bookingmaskinen Hotels.com står bag.

Ifølge opgørelsen har 51 procent af de kinesiske unge fra millenniumgenerationen, født efter 1990, Danmark på ønskelisten over rejsemål – og fordi H.C. Andersen er noget af det mest kendte danske for kineserne, er et besøg hos Den Lille Havfrue i Københavns Havn på toppen af kinesiske to-do ting i København.

De seneste offentliggjorte tal fra VisitDenmark viser, at kinesiske overnatninger i Danmark har været i kraftig vækst de seneste år. Fra 55.000 i 2008 til 228.000 sidste år, dette er kun hotelovernatninger. Regnes overnatninger via Airbnb med, kom tallet sidste år op på 260.000 kinesiske overnatninger i Danmark, oplyser tallene fra VisitDenmark der også viser, at turistorganisationen i år håber på 308.000 kinesiske overnatninger i Danmark.

2017 var det Dansk-Kinesiske Turismeår, men det gav kun en stigning på tre procent flere kinesiske besøgende i Danmark, ”hvilket er skuffende,” medgiver VisitDenmark.

Norden rundt på 10 dage
Typisk vil en kineser på en 8-10 dages rundtur i Norden besøge de norske fjorde samt hovedstæderne Helsinki, København, Oslo og Stockholm. Det betyder, noterer VisitDenmark, at Danmark ofte kun får en, måske to, overnatninger, typisk i København – herfra er der så eventuelt udflugter til Nordsjælland, Odense og Aarhus.

Fordi kineserne rejser rundt i Norden som et hele, samarbejder VisitDenmark med sine modsvarigheder i Finland, Norge og Sverige om at tiltrække de kinesiske turister.

Inspireret af sociale medier
I øvrigt siger den syvende årlige Chinese International Travel Monitor-undersøgelse fra Hotels.com, at den yngste del af Kinas millennium generation bruger penge i et hidtil uset omfang på rejser.

Undersøgelsen siger blandt meget andet, at TV, film og sociale medier spiller en stor rolle, når det gælder de kinesiske rejsevaner; næsten to ud af tre lader sig påvirke i valg af rejsedestination via disse områder.

Når kineserne skal indkvarteres på hotellerne er mange ikke meget for at overnatte på 4. og 7. etage, da disse tal efter sigende betyder uheld, oplyser Hotels.com, der også har disse tips:

Kinesiske rejsende føler sig godt tilpas og velkomne på destinationer, hvor ekspedienterne taler mandarin (det mest udbredte sprog i Kina), hvor det er muligt at betale med kinesisk mobilbetaling og hvor de kan forstå, hvad der står på skiltene.

Kinesernes Top 5
Ifølge undersøgelsen fra Hotels.com var de 10 mest besøgte destinationer blandt kinesiske rejsende de seneste 12 måneder: Japan, Hong Kong, USA, Frankrig og Australien.

Og de 10 destinationer, hvor kinesiske rejsende føler sig mest velkomne var: Japan, Thailand, Hong Kong, Sydkorea og Australien.

De 10 mest populære destinationer blandt kinesiske rejsende i løbet af de næste 12 måneder er ifølge Hotels.com: Australien, Canada, Frankrig, New Zealand og USA.

Relaterede artikler:

Vellykket dansk-kinesisk turismeår

Kineserne bruger flest turistpenge

BA fordobler kinesisktalende ansatte på ruter til Kina

x

Læs Også

Stor turistattraktion undgår strejke

Der er nu overenskomst for alle medarbejdergrupper i Canal Tours, der årligt sejler og kører med cirka 1 million turister i København.

Nye forhandlinger om Canal Tours

På møde onsdag mellem Dansk Arbejdsgiverforening, LO og Strömma, der har kanalbåde og sightseeingbusser i København, blev parterne ikke enige. Forhandlingerne fortsætter torsdag.

Klar til konflikt mod stor turistattraktion

Fagforbundet HK sendte tirsdag 2. konfliktvarsel mod Strömma, der årligt i København sejler og kører omkring en million turister via Canal Tours og sightseeingbusser. Flere fagforbund klar til sympatikonflikter.

Stigende milliardomsætning på danske restauranter

Det går generelt godt for den danske restaurantbranche. Danske og de udenlandske gæster bruger flere penge end nogensinde på alt fra gourmetrestauranter til burgerbarer og cafeer, viser ny undersøgelse.

Dansk turismesejr over Frankrig og Italien

Målt i forhold til indbyggertallet i landene og sammenlignet med antallet af overnatninger fra udenlandske turister, så er Danmark større end blandt andet Frankrig og Italien, viser beregninger fra Dansk Erhverv.

Få turismeuddannede finder job i turismebranchen

En videregående turismeuddannelse er ikke nødvendigvis den bedste vej ind i turismen. Blot hver femte af de turismeuddannede finder job i turismen. ”Et trist paradoks,” siger Dansk Erhverv.