Væskeforbud ophæves

Inden den 29. april 2013 skal væskeforbuddet efter planen ophæves.

”Da skal der foreligge en teknologi, som gør os i stand til at se forskel på for eksempel cola fra flydende sprængstof”, siger kommunikationsrådgiver Marit Kvarum fra det norske Luftfartstilsynet ifølge Verdens Gang.

Informationschef Jo Kobro fra Gardermoen oplyser, at der allerede findes en teknologi, som kan skelne mellem forskellige væsker og kemikalier, men hidtil har man ikke set en teknologi, som kan scanne væsken i det tempo, der skal til for at undgå længere køer i sikkerhedskontrollerne, men det er på vej.

EU har nedsat en arbejdsgruppe, som ser på udfordringerne, som skal være løst inden den 29. april 2013.

Skrevet af Flemming Juul