Vagn Sørensen skuffet over sin chef i SAS

Vagn Sørensen.

Ny bog på vej om kartelsagen, der kostede både Maersk Air og SAS stort millionbeløb til EU.

”Kunsten at sænke et flyselskab” er en bog af den svenske forfatter Richard Bjørnelid, som udkommer på mandag, skriver Børsen i dag.

Kartelsagen, hvor EU var af den mening, at der var indgået en ulovlig aftale mellem SAS og Maersk Air, som i 2001 kostede både koncerndirektør Vagn Sørensen og hele SAS-bestyrelsen deres poster. Det kostede også Maersk Airs bestyrelsesformand Bjarne Hansen sin nøgleposition i koncernen, og han blev flyttet til Singapore.

Aftalen blev af mange karakteriseret som uforståelig og mangel på konsekvens set i lyset af allerede bestående aftaler, som for eksempel en langt mere vidtgående mellem SAS og Lufthansa (bl. a. af undertegnede), men sagen gik sin gang.

Bjørnelids bog kom allerede for et år siden på svensk, men centrale personer citeres i sagen, og den fhv. topchef Jan Stenberg komme ikke just godt ud. Til gengæld giver bogen ikke svaret på, hvem der egentlig foretog en procedurefejl, som de to direktører Vagn Sørensen og Bjarne Hansen ikke fik stoppet i tide, og det blev den knag, EU hængte sagen på.

Vagn Sørensen måtte forlade SAS og har i dag stribevis af stærke bestyrelsesposter. Bjarne Hansen ligeså, bl. a. formand for Billund Lufthavn.

Vagn Sørensen siger i bogen ”Det var klart, at en eller anden ville blive udpeget, og det var naturligt, at jeg skulle stoppe, men jeg synes alligevel var det uretfærdigt. Jeg valgte at tage ansvaret, men det var ikke mit alene.”

Den daværende koncernchef Jan Stenberg kendte sagen. Det siger både Vagn Sørensen og Stenbergs efterfølger Jørgen Lindegaard, hvis opgave det blev at få ryddet op.

Selv siger Jan Stenberg: ”Jeg udtaler mig ikke om dette”.