Verdens billigste luksus

For rejsende som vil have 5-stjernet luksus for et 3-stjernet budget, betyder det meget, hvilken destination man vælger. En ny guide fra Hotels.com viser, hvilke byer rundt om i verden, der tilbyder den bedste luksus for de billigste penge.

Hvis to personer deler, kan man for kun 500 kr. hver, få et 5-stjernet hotelværelse på rejsemål som Bali, Buenos Aires, Kairo, Lissabon og Marrakech. Østeuropæiske byer bliver mere og mere moderne og viser sig også som nye og trendy rejsemål for billig luksus. For 1000 kr. kan man således få et 5-stjernet værelse i Warszawa, Budapest eller Berlin. I København får man 3,8 stjerner for samme sum penge, mens man i Moskva kun får et 2-stjernet hotelværelse for 1000 kr. pr. nat.

Hotels.coms ”Hotel Price Index” er baseret på priser for 60.000 hoteller fordelt over 6.500 rejsemål verden over. Desuden har man taget udgangspunkt i den faktiske pris, som forbrugerne har betalt, i stedet for de annoncerede priser.

 

Skrevet af Simon Jørgensen