Verdens største krydstogtskib i TV i aften

Allure of the SeasCRUISE: De to største krydstogtskibe i verden kan tage helt op til 6.000 passagerer, og i aften gælder det Allure of the Seas i TV2 reportage. Skibet kommer til Europa og sejler fra Barcelona til sommer.

Man troede ikke det var muligt, da Royal Caribbean besluttede sig til at bygge to skibe, som uden sammenligning er verdens største. Det ene er en spids større end det andet, nemlig Allure of The Seas.

Alt hvad det har at byde på er en fantastisk oplevelse. I aften vises skibet og livet om bord over 50 minutter på TV2. Rederiet har bedt sine danske agenter om at være opmærksom på begivenheden og meddele det til kunderne.

Den officielle kapacitet på Allure er 5.400 og et personale på 2.200, men rekorden er sat af søsterskibet Oasis (mange familier med) på 6.200 passagerer.

Selve programmet om bord, er et underholdningsshow i sig selv, som hvis TV2 formår at få det frem, bør blive et af ugens bedste TV-programmer.

Skibet er på 220.000 bruttotons (rummål), 362 meter langt og stikker 9,15 meter. De to imponerende krydstogtskibe blev bygget i Finland, og der måtte en række ændringer til på udstyr og høj fart for at komme hel under Storebæltsbroen på vej fra Åbo til New York.

Til sommer kommer Allure, som det første, til at sejle fast fra Barcelona i Middelhavet. Hidtil har det udelukkende været fra Florida til Caribien.