Vi forlader jer ikke i Danmark

Global salgsdirektør Elisabeth Milton Hemmingsen. Foto: Bjarne Lüthcke.

Global salgsdirektør Elisabeth Milton Hemmingsen. Foto: Bjarne Lüthcke.

FRA VOR EGEN VERDEN: SAS globale salgsdirektør Elisabeth Milton har sikret, at salgsleddet til businesskunder og bureauer på det danske marked bliver stort set uforandret. –Nogle steder skal vi være tættere på kunderne end andre, forklarer hun.

”Vi har en dansk key account stab, som har den direkte kontakt til corporate kunder og agenter i Danmark, og vi fortsætter på det danske marked med samme styrke som før ændringerne under SAS spareplan blev gennemført, siger global salgsdirektør i SAS Elisabeth Milton Hemmingsen i et interview i den ny udgave af Stand By med Airlines som hovedtema.

Devisen i hendes store organisation verden rundt er, som hun udtrykker det: ”Think Global, Act Local”. Undervejs bliver der også oplysninger om, at man ikke skal forvente at se alle udenlandske SAS-destinationer bemandet med salgsafdelingen på samme måde som hidtil. Og hvad sker der egentlig i Bangkok?

Selv deler hun arbejdstid rundt om i verden, men når hun er på hjemmefronten, er det på Østerbro i København i det dansk-svenske hjem. Og så satser hun på mindst en halvmaraton om året.

Læs mere i Stand By magasinet.