Vores underlige regler for bilkørsel i Europa

Engelsk avis fortæller sine læsere om pudseløjerlige trafikregler, hvis de skulle vove sig over kanalen og køre bil i kontinental Europa. En af reglerne er gældende i Skandinavien.

Den engelske avis The Telegraph har samlet eksempler sammen på en række ”usædvanlige køreregler” i en række europæiske lande.

I Frankrig, skriver avisen, skal bilisterne have et alkometer i bilen, i Skandinavien kræves der lys på bilen døgnet rundt, og i Spanien siger regler, at hvis bilens fører skal bruge briller for at køre, skal føreren have et ekstra sæt briller med i bilen.

I Tyskland, fortsætter The Telegraph, er det på visse tidspunkter af året ulovligt at køre uden vinterdæk, mens biler i Serbien skal have et mindst tre meter langt reb til bugsering – og i Rusland er det forbudt at samle blafrene op.