Weekly People: Fyret for porno på firmacomputer

De fyrede blev fritstillet onsdag. ”De har ikke gjort noget ulovligt, men vi har meget klare regler for brug af firma-computere,” siger talsmand fra Virgin Blue’s hovedkontor i Brisbane til avisen The Australian.

 

Virgin Blue, der til august fejrer 10 års fødselsdag, er Australiens næststørste flyselskab, kun overgået af Qantas. Sir Richard Bransons flyselskab har ca. 1/3 af det australske indenrigsmarked. Virgin Blue Group har også flyselskaberne Pacific Blue, Polynesian Blue og V Australia.

 
Pacific Blue har hjemmebase i New Zealand og flyver fra Australien og New Zealand til lande i Stillehavet; Cook Islands, Fiji, Tonga og Vanuatu.
Polynesian Blue er oprettet i samarbejde med regeringen på Samoa og flyver fra østaten til Australien og New Zealand.
V Australia, der åbnede for et år siden, flyver mellem Australien og USA.

 
Virgin Blue-selskaberne har over 2.100 ugentlige fly til 24 byer i Australien samt otte lufthavne i New Zealand, Fiji, Vanuatu, Tonga, Samoa Cook Islands. Sidste år havde flyselskabet samlet 15 mio. passagerer.

 

Skrevet af Redaktionen