Bulgarien, Egypten og Tunesien mest populære


Star Tour har spurgt en bred vifte af gæster, som i år har valgt at holde ferien i Bulgarien, Egypten og Tunesien, om de tre vigtigste grunde til, at de netop valgte disse destinationer.
For 90 procents vedkommende var det de billige priser og et solsikkert klima, der var vigtigste grunde.
Derudover lagde 80 procent vægt på kultur og oplevelser.
For så vidt angår Egypten var også dykning og snorkling i Det Røde Hav en væsentlig årsag til, at valget faldt netop på Egypten.
Men derudover spiller venner og bekendtes anbefalinger også en stor rolle, når danskerne vælger rejsemål, viser spørgeundersøgelsen.
Star Tour havde valgt at gennemføre undersøgelsen, efter at tal fra Københavns Lufthavne tidligere på måneden viste, at rejsende til Bulgarien, Egypten og Tunesien, udgjorde den største stigning i antallet af passagerer i forhold til samme periode i fjor.

Skrevet af