Aktieemission skal sikre Alitalia

Kriseramte Alitalia vil nu forsøge at sælge nyudstedte aktier i det måske sidste forsøg på at skaffe frisk kapital, som kan sikre selskabets overlevelse. Den planlagte kapitaludvidelse, som skal tilføre selskabet mindst 2 mia. Euro, skal drøftes på et møde med de eksisterende aktionærer i næste uge, og er en del af en omfattende redningsplan, som også ventes at koste mange tusinde Alitalia-ansatte deres jobs. Hvis aktieemissionen lykkes som planlagt, vil der være tale om noget nær en tredobling af Alitalias nuværende markedsværdi på 780 mio. Euro.
(Jyllands-Posten Erhverv d. 03.09.2004)

Skrevet af