Berlusconi: Nu redder vi Alitalia



Endnu engang lover regeringen, at Alitalias fremtid er sikret, men nu begynder løfterne at få mere bund i virkeligheden. I modsat fald er regeringschefen Silvio Berlusconi dybt utroværdig.



Efter et kabinetsmøde fredag eftermiddag sagde han nemlig følgende til italiensk presse: “Den fornødne kapital til rekonstruering er hjemme. Nu har vi de to vigtigste ting på plads. Pengene og vort slogan “I love Italy. I fly Alitalia.”



Det sidste er også nødvendigt, hvis det løbende underskud på en snes mio. danske kroner om dagen skal væk.



Hvad premiereministeren ikke sagde var, hvad han forstår ved en rekonstruering. Alle eksperter, som har vurderet det italienske flyselskab, mener, at den helt store kur forestår, med en meget kraftig reduktion af ansatte og overenskomster.

Skrevet af