Ingen har check på antallet af omkomne danskere

Time for time vokser antallet af omkomne, men usikkerheden er så stor, at ca. 30.000 her til morgen kan vise sig at være langt flere. Hvor mange danskere der er ramt ved ingen i øjeblikket, men 25 savnes med nogenlunde sikkerhed. Noget tyder umiddelbart på, at de svenske tabstal er langt større. Således er der indlagt omkring 90 sårede svenskere på det største hospital i Phuket og 19 danskere, men det siger ikke meget om situationen som helhed.



Star Tour frygter store tab i Blue Village i Khao Lak, nord for Phuket, måske op mod 20 alene i det område, og flere fra Norge og Sverige.



Folk der slap med skrækken vil hjem hurtigst muligt. Derfor sender Star Tour i dag tre tomme Boeing-767 fly af sted for at hente gæster hjem.



Både Europæiske og SOS har sendt krisehold til Bangkok og videre til Phuket, men heller ikke forsikringsselskaberne har en oversigt over omkomne og sårede.



En talsmand for den thailandske regering siger her til morgen, at meget tyder på, at mindst 700 turister er omkommet i Thailand.

Skrevet af