1,28 millioner danskere var på charterferie

”Vi har haft et fantastisk år med rekordvækst i antal gæster og solid indtjening. Danskerne vil ikke skære ferierejsen væk. Faktisk tror jeg, at mange hellere sparer på meget andet, før ferien droppes, for den har vi behov for at kunne se frem til”, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

 

De mest markante tendenser på charterferien i 2011 blev all inklusive, generationsrejser, koncepthoteller for børnefamilier og ’forbudt for børn’ hoteller for voksne par.

 

De charterrejsende fordelte sig over hele året således: 1: Spanien, inkl. Kanarieøerne, 2: Grækenland, 3: Tyrkiet, 4: Egypten og 5: Thailand.

 

”I juleferien har vi solgt ca. 15% flere sommerrejser end på samme tid sidste år, og det er typisk børnefamilier og stamkunder, der køber nu. Vi regner dog ikke med et bedre 2012 end 2011”, slutter Stig Elling.

Skrevet af Flemming Juul