Kommentaren

Sammen med nogle venner har vi en sund og hyggelig tradition for at tage til London i forbindelse med julen. Kun enkelte gange har vi måttet vælge andre destinationer. Blandt andet når faglige gøremål tvang en af os til en anden del af Europa. I år havde vi aftalt en sådan forlænget weekend til London. Vi skulle have været omkring Cambridge og Windsor – for første gang for mit vedkommende – og jeg havde faktisk glædet mig.



Men nu har vi ændret planer. Vi tager til Hamburg i stedet.



Med lyntog næsten til hotellets dør og masser af seværdigheder, indkøbsmuligheder, gemytlighed og spændende restauranter til at sikre julestemningen.



Ellers er jeg storforbruger af fly. Især til rejsemål i Europa, og selv om benpladsen kan være trang og service er blevet et forbudt ord for økonomi-rejsende, må man bide irritationen i sig og tænke på, at billetten ikke koster meget mere end en tur/retur over Øresundsbroen.



Til sådanne priser kan man ikke vente alverden.



Derimod rækker mit temperament ikke til at tilbringe to-tre-fire timer med check-in i Heathrow Lufthavn. CPH blev – med rette – kritiseret for deres håndtering af security i sommeren 2006, men har jo taget konsekvensen og er i færd med at etablere et sikkerhedssystem til 200 mio. kroner.



I øvrigt kan jeg tilføje, at jeg rejste med KML fra CPH til Amsterdam og videre til Nairobi uden en mislyd – og ikke mindst var den tidligere afgang i terminal 2 organiseret på en elegant måde. Alt fungerede – selv om klokken var 4.30 om natten, da vi pligtskyldigt lagde jakken på transportbåndet og min slipsenål og selerne blev undersøgt for at indeholde sprængstoffer eller terroranvendelige kemikalier.



Ja selv at lade tre forskellige medarbejdere studere en proptrækker og vurdere om den nu var et camoufleret terrorvåben.



Det kan synes lidt latterligt. Men det afgørende er, at det ikke forsinker den rejsende eller skaber irritation.



CPH fortjener ros for deres vilje til at forbedre passagerernes situation – og deres åbenlyse held med det.



Men Heathrow frygter kun en tåbe ikke.



Selv om man er blevet sikkerhedstjekket i Nairobi og har billetter til det fly, man skal ombord i, og blot skal finde SAS-skranken i afgangshal 3 for at få sit boardingkort, er det lykkedes de emsige briter at fortolke reglerne så restriktivt, at der er indlagt to sikkerhedstjek, før man når frem til en cafe, hvor man kan tage en kop kaffe.



Da Heathrow er en international smeltedigel lander mange fly fra hele verden, hvor mange skifter til nye destinationer. Køerne bliver derfor alen lange og alt bliver undersøgt og helt uden smidighed eller situationsfornemmelse. Ældre kvinder skal tage sko af, smide bælter i deres cowboybukser, får beslaglagt kosmetik eller piller, som er afgørende for deres velbefindende.



En pakistansk pige havde brød med i sin taske. Med en grundighed, der var en fængselsfunktionær værdigt i de gode gamle dage, hvor franskbrød kunne indeholde filer, fik det i lidt smuldret form lov at drage videre til Canada.



Er man så uheldig – og det var jeg – at få min håndbagage udtaget til nærmere undersøgelse, skal man igen stå i kø. Der er kun en person til at undersøge håndtasker og bæreposer – og det er ikke meget. Så i et tempo, der ikke antyder akkordløn, bliver hver enkelt taske hentet og ejerne kaldt frem, og indholdet gennemgået. Fangsten består typisk af en tube ekstra tandpasta eller håndcreme, der er nødvendigt for mange – især kvinder – når de rejser 10-12 timer ad gangen.



Fra vi landede med Kenya Airways og til vi fik boardingpas og kunne skaffe os en formiddags kop kaffe og faldt ned var gået næsten tre timer.



Og vi var endda inde på lufthavnsområdet, fordi vi jo blot skulle skifte fly.



Fra andre har jeg hørt andre tilsvarende rædselsberetninger.



Men jeg har ikke lyst til at få mit julehumør ødelagt af tåbelige EU-regler, der administreres med en usmidig nidkærhed ofte af medarbejdere med en udstråling, der kunne være de mere folkelige elementer i Hooligan-bevægelsen værdig.



Naturligvis skal der være sikkerhedsregler og tjek. Men så må teknologi og antallet af medarbejdere – og deres smidighed og psykologiske indsigt – også følge med.



Så før Heathrow formår at lægge sig på et CPH-niveau, må jeg finde andre rejseveje til det pragtfulde England.


Skrevet af