Vagn Sørensen ind i DFDS

Om et par uger forlader Vagn Sørensen sin toppost som chef for Austrian Airlines for at flytte hjem til Danmark og basere sin fremtid på bestyrelsesarbejde, både som formand og en række vigtige bestyrelsesposter.



I næste uge vælges han til bestyrelsen i DFDS efter næstformand, tidl. finansminister Svend Jakobsen, der falder for aldersgrænsen (70 år). Der er på den måde klar til et parløb med formanden Ivar Samrén, som ventes genvalgt. De to kender hinanden godt fra luftfartens verden. – Inden generalforsamlingen melder DFDS også ud, hvem der skal være den koncernchef efter nuværende adm. direktør Ole Frie

Selv siger Vagn Sørensen til Take Off: “Lad mig nu lige blive valgt først. Men DFDS er en velrenommeret, dansk virksomhed i en konkurrence- intensiv og spændende branche med et solidt, strategisk fundament i Nordeuropa. Det sætter virksomheden i stand til at indtage en ledende rolle i konsolideringen.

Jeg ser mange paralleller til flybranchen og vil udnytte min erfaring i bestyrelsen til et bidrag til den fortsatte udvikling. Det glæder jeg mig til.”



Vagn Sørensen er allerede formand for Codan, på vej som næstformand i TDC, formand i Brandtes Group og rådgiver for kapitalfonden EQT.

Skrevet af