Sterling kan løfte Krone Rejser

Sterlings ekspansion kan løfte samarbejdspartneren Krone Rejser op i charterbranchens superliga, især hvis Sterling realiserer planerne om at flyve lavpris til USA og måske senere Fjernøsten. Det mener Krone Rejsers hovedaktionær og bestyrelsesformand Lars Thuesen: ”Det vil være uhyre interessant, hvis Sterling starter oversøiske rejser – ikke bare til USA, men også Bangkok og den vej ud. Det giver os muligheder for at konkurrere med de store rejsearrangører som Star Tour og My Travel. Det er i dag vanskeligt for små rejsearrangører at få oversøiske flysæder til den rette pris,” siger Thuesen.
Sterlings planer vil betyde, at flyselskabet bliver dobbelt så stort som i dag, og det kan medføre et salg af over 3 mio. billetter, hvor Krone Rejser kan forvente at få en god bid af fremgangen. Hverken Krone Rejser eller Sterling vil afvise, at det kan komme på tale, at Sterling køber Krone Rejser.
Krone Rejser er i øjeblikket landets syvendestørste charterselskab og har en markedsandel på seks pct. efter et salg af omkring 52.000 billetter sidste år.
(Børsen, 19/4)

Skrevet af