De små fly viger for de store på grund af olieprisen

Prisen på olie faldt i går og var en overgang “nede” i 125 dollar efter at have toppet i sidste uge med 137 dollar for en tønde. Den høje pris giver grund til bekymring hos de mindre flyselskaber, som har små fly til regionale ruter.



Således siger chefen for Cimber Air, Jørgen Nielsen (foto), i dag til Børsen: “Det gør rigtigt ondt i øjeblikket. Det er voldsomme stigninger. Vi har ikke underskud, men vi har heller ikke den indtjening, vi gerne skulle have. “



Til samme avis siger direktør Kristian Tvergaard i Sunair: “Sunairs fly er på henholdsvis 18 og 32 sæder med to piloter og to stewardesser og har højere faste udgifter end for eksempel Sterling med større fly til 130 og opefter.

Vi er nødt til at have en højere gennemsnitlig billetpris. Kommer de store lavprisselskaber ind på vores ruter, kan vi ikke konkurrere. Sterling flyver nu Billund-Oslo. Derfor har vi trukket os.”

Skrevet af