Ekstra afgange til Thailand næste vinter.


Salget af charterrejser til Thailand næste vinter går så godt, at Star Tour nu sætter 6.000 ekstra rejser til salg. Dermed har Star Tour i alt 16.000 pladser fra Danmark til Thailand, bl.a. fordi selskabet sætter en Jumbo ind på flyvningen.

“Hvis man bliver forelsket i Thailand en gang tager man derned igen og igen. Vi har rejsende som har været i Thailand 20 – 30 gange. En ny trend vi også ser er, at det er meget unge mennesker med børn som tager til Thailand. Tidligere tog man jo ikke små børn med på lange oversøiske flyvninger. Det gør man nu. Jeg har selv været på flyvninger med mange børn i kabinen til Thailand, og det fungerer,” siger Stig Elling, direktør, Star Tour til Stand By. Den øgede kapacitet til Thailand kommer, fordi Star Tour sætter tre ekstra flyvninger ind. En til Bangkok og to til Phuket.

Skrevet af