Da Simon Spies bød på champagne i Grøften

Af Ejvind Olesen



Arbejdsmæssigt hørte jeg til den del af den aktive presse, som Simon Spies havde nærkontakt med. Når det gjaldt fritiden og aftenlivet sås vi ikke med ganske få undtagelser. Jeg beundrede ham for hans dygtighed og viden. Jeg tror sympatien var gengældt. “Du er velkommen til at tage med på min bryllupsrejse på Gøtakanalen, men du behøver det ikke, lød invitationen.”



Han lagde megen vægt på, at få sine seriøse meninger frem i Berlingske Tidende. Var meget optaget af, at håret var pænt redt, og at der ikke var pletter på reverset, når han skulle fotograferes. Så kunne han sagtens om aftenen vakle beruset om i nattelivet og se ud derefter i næste dages eftermiddagsblade. Hver ting til sin tid!



I weekenden lykkedes det mig en enkelt gang at få ham med til ishockey i vores fælles by, Hørsholm. Med et stort harem som følge. “Behøver jeg at se hele kampen? ” spurgte han, allerede da første periode var forbi. “Nej, da.” “Nåh, men så går vi nu!”



DA SEKRETÆR LENE ringede en lørdag formiddag, om jeg kunne møde Simon ved 13-tiden i Grøften, var jeg klar over, at han havde et særligt budskab. Champagnen var skænket, da jeg kom.



“Nu skal du høre. Jeg har tænkt mig, at vi starter “Det store nordiske charterselskab.”

Ved at lægger mit Conair sammen med præstens Sterling og Scanair fra SAS. Det bliver ikke helt let, men jeg er villig til at gå i spidsen. Der skal nok meget til at få Krogager med, og endnu mere SAS. Jeg vil prøve, og jeg vil straks mandag tage kontakt.”



Han vidste, at jeg efter en lille time ville gå ind på redaktionen, og at historien efter al sandsynlighed vil stå på forsiden i den store søndagsavis. Og det havde han helt ret i. Han vidste også, at den efter al sandsynlighed hurtigt ville blive skudt ned, men så havde han da sat nogle tanker i gang.



Han kunne godt se, at hans gamle flåde i Conair sagtede bagud, men flyene var betalt og defor billigere at flyve med. Sterling købte og leasede nye fly, men havde ikke råd til det, og SAS ville få svært ved at skille charter og rutefly helt fra hinanden. Og slet ikke at fusionere charterflåden med to danske selskaber



DEN MEST direkte reaktion til mig kom egentlig fra den daværende SAS-chef Jan Carlzon. “Det må du aldrig gøre mere. Og så på en søndag. Jeg har brugt timer på at forklare søndagsjournalister i hele Skandinavien forskellen på et charterfly og et rutefly. Vi skulle starte med ABC’en hver gang. Og Simon ved jo udmærket, at det ikke kan lade sig gøre, selv om der er meget rigtigt i ideen.”



Da jeg så Spies næste gang, smilede han let. Men sagde ingenting. Var jeg blevet misbrugt? Nej, efter Simons Spies død fik vi jo det, vi i dag kender som Thomas Cook Airlines. Oprindeligt Premiair, bestående af Scanair og Conair, dog uden Sterling. Til gengæld sidder Tjæreborgs gæster også i flyene.



Men så langt rakte vores fantasi ikke den lørdag i Tivoli.

Skrevet af