20 SAS-medarbejdere til Amadeus

Computer.jpgFLYSELSKABER: SAS bliver lanceringspartner for Amadeus’ nye ”Altéa origin & destination revenue management-løsning.” I den forbindelse flyttes 20 SAS-eksperter til reservationsgigantens nye kontor i København.

I forbindelse med ændringen åbner Amadeus kompetencecenter i København med speciale i revenue management, oplyser Amadeus, leverandør af teknologiske løsninger til rejseindustrien, herunder bookingsystemer.

Senere på måneden vil SAS og det snart solgte norske datterselskab, Widerøe, blive lanceringspartnere til Amadeus’ næste generation af ”Altéa Revenue Management.”

SAS flytter i begyndelsen af 2015 fra sin internt udviklede løsning Origin & Destination Revenue Management System (ODRMS) til Amadeus’ nye løsning. Otte flyselskaber anvender allerede Amadeus’ løsning til revenue management og passagerservice.

Samtidig åbner Amadeus revenue management kompetencecenter i København. Over 20 medarbejdere fra SAS, hvoraf mange er førende eksperter inden for deres område, kommer til at arbejde på centret.

”Revenue management er et stadig vigtigere fokusområde for flyselskaber, det har direkte indflydelse på bundlinjen, siger Julia Sattel, Senior VP, Airline IT hos Amadeus, og tilføjer: ”SAS har i de sidste 20 år vist vejen for origin & destination-baseret revenue management.”

Amadeus Altéa Revenue Management bidrager bl.a. til at reducere den ofte omfattende datahåndtering, som er en tung byrde for revenue management-systemer.

Amadeus-koncernen har over 10.000 medarbejdere.