Bog om Stig Elling

“For tre – fire år siden ville jeg have sagt nej tak. Men nu synes jeg det er i orden. Jeg tror, at mange kan få gavn af at læse, at trods en barndom med depressive forældre og alkohol, kan man komme godt gennem tilværelsen.”

Sådan siger Stig Elling, direktør, Star Tour, til Stand By efter tre forlag foreløbig har meldt sig bog tilbudt at udgive en bog om Stig Elling og hans liv.

Tilbuddene kommer efter flere meget nærgående artikler om bl.a. Stig Ellings barndom i “Ud og Se”, Berlingske Tidende og “Go aften Danmark.”
Stig Elling er næsten altid på. Han er let at komme i kontakt med.

Han sælger rejser, er nu medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og har fortalt til Stand By, at han overvejer en landspolitisk karriere med opstilling i Folketinget.

“Jeg siger ja til tilbuddet om at få skrevet en bog, som skal dække hele mit liv. Min favorit til at skrive bogen er Jens Vilstrup, som skrev et ret nærgående interview med mig i “Ud og Se”.

Men der er flere kandidater i spil. Det er op til forlagene,” siger Stig Elling til Stand By.

Skrevet af