Grækenland vil redde Olympic Airlines

Olympic Airlines i Grækenland har i snart mange år været i voldsomme økonomiske problemer af samme kaliber som Alitalia. Også Olympic har fået ulovlige tilskud fra staten, senest ca. 800 mio. kr., som EU i foråret krævede tilbagebetalt allerede i februar.



Premierminister Costas Karamanlis sagde i sin store budgettale i lørdags, at problemer både for flyselskabet og for de græske jernbaner vil blive løst. Det er også nødvendigt. Sammenlagt koster flyselskabet og jernbanerne de græske skatteydere 20 mio. kr. om dagen.



Der er 8.800 ansatte i Olympic Airlines, og en stor del af dem forventes afskediget. Nu tilbyder den græske premierminister, at de skal få andre jobs i statens tjeneste.



“Opgaven er at gøre Olympic til et robust og konkurrencekraftigt flyselskab, som skal genskabe værdien af sit logo og komme fri af sin gæld og problemer med EU,” sagde ministeren i sin tale. Uden at komme nærmere ind på, hvordan det skal ske.

Skrevet af