DRF skifter bestyrelsesmedlem

Søren Andersen afløser Thomas Elsgaard, som i år forlod jobbet som direktør for Rejsefeber.dk i Danmark for at blive direktør for SAS Danmarks agent- og gruppesalg.



Han skulle være afløst som LTO-formand af suppleanten Jette Thorsager fra SeaTravel, men hun har ikke tid. Derfor valgte LTO-fraktionen i denne uge ejer af Norsk Rejsebureau/USA Rejser, Berit Hjorth Rasmussen.

LTO er fritidsrejsebureauernes fraktion i DRF.



DRF’s bestyrelsesformand er FDM travels produkt- og indkøbschef, Jesper Ewald. Resten af bestyrelsen udgøres af formændene for de øvrige fraktioner:



Næstformand er adm. direktør i Profil Rejser, Jahn Schapiro, formand for pakkerejsearrangørernes fraktion, ATO.



BTO er Busrejsebureauernes fraktion med adm. direktør Thorkild Højvig fra Felix Rejser som formand.



FTO, forretningsrejsebureauernes fraktion, har VIA Travels adm. direktør, Peter Rasmussen, som formand.



ITO, incomingbureauernes fraktion, har adm. direktør Peer Kjær fra Viewpoint som formand.



Søren Andersen er direktør for Danmarks største rejsebureaukæde, statsejede DSB Rejsebureau med en årsomsætning på over 400 mio. kr. og 17 rejsebureauer landet over, et netbureau og DSB Tours.



I øvrigt er Norsk Rejsebureau/USA Rejser på Top 10-listen i Ole Egholms årlige analyse af den danske rejsebranche – i kategorien ”Rejsebranches sværest læselige regnskaber.”



HB

Skrevet af