DFDS Seaways fejrer 140 års jubilæum

På mandag fylder DFDS Seaways 140 år, og det fejrer rederiet ved at invitere til åbent skib på Oslobåden i Københavns havn på søndag den 10. december. Arrangementet byder, ifølge en pressemeddelelse fra rederiet, på oplevelser for børn og voksne. Der vil blandt andet være underholdning af Esther Brohus, Claus Hempler og Sunny Cagara fra ”Scenen er din”.

Åbent skib arrangementet støtter op om SOS-børnebyerne. I anledning af jubilæet har DFDS Seaways således givet SOS-børnebyerne mulighed for at have en stand om bord på skibet, hvor interesserede kan høre mere om organisationens projekter og danskernes muligheder for at hjælpe et trængende barn. Rederiet støtter også SOS-børnebyerne konkret, idet de 140,- kroner, der er prisen pr. pers. for et DFDS Seaways JubilæumsCruise, går ubeskåret til SOS-børnebyerne. Et JubilæumsCruise kan købes om bord på selve dagen.

Skrevet af