Nedtur for Sharm el Sheik med aflysninger i Danmark og Norge

Der bliver ingen rejser fra Norge til det egyptiske rejsemål Sharm-el-Sheik på Sinaihalvøen til vinter. I denne uge traf norske Star Tour beslutning om at aflyse hele vinterens serie.



“Det nytter ikke noget,” siger en repræsentant fra selskabet til Boarding. “Vi har slet ikke noget salg efter terrorangreb og hjemtransporten i utide.



Fra Star Tour i Danmark oplyser salgsdirektør Stig Elling, at salget er faldet kraftigt i Danmark, og at man nu tager konsekvensen. Den ugentlige afgang fra Billund aflyses i vinter. Den var planlagt sammen med Falke Rejser.



Fra København prøver man at fortsætte. Naboområdet i Hurgharda har heller ikke den samme efterspørgsel, men nok til at fortsætte – selv om der kommer en saltvandsindsprøjtning med pæne rabatter til december.



“Det er da nok muligt, der skal gå en sæson efter så dramatiske begivenheder på et feriemål, hvor danskere har været midt i området. På den anden side set sælger vi godt til Phuket, og det er jo netop bevis på det modsatte,” siger Stig Elling til Take Off Weekly.

Skrevet af