Sterling skærer ned hurtigere end ventet

Allerede når vintertrafikprogrammet træder i kraft om en måneds tid, lukker Sterling de første fem af det tidligere Maersk Air’s tabsgivende ruter. Det er ruterne fra København til Bruxelles, Malta, Manchester, Milano og Zürich. Desuden samles trafikken i Berlin, Paris og Rom på en i stedet for som i dag to lokale lufthavne.
Det er kommet bag  på flere af de selskaber, Maersk Air arbejdede sammen med, at beslutningen om lukning er truffet så hurtigt, og der er måske tale om aftalebrud, når ruterne ændres og nedlægges så hurtigt. Det siger Continental’s danske chef, Josh Wald, der kan konstatere, at når Sterling dropper Charles de Gaulle til fordel for Beauvais, hænger trafikken ikke længere hænge sammen med Continental-afgangene fra Charles de Gaulle. Det samme gør sig gældende for Khyber International, der repræsenterer Ethiopian Airlines, Gulf Air og Korean. “Det var vores indtryk, at Sterling ville opfylde de forpligtelser, som Maersk Air har indgået,” udtaler den administrerende direktør, Masud Khan.
Stefan Vilner, salgsdirektør i Sterling, forsikrer, at de berørte passagerer vil blive kompenseret på helt sædvanlig vis, når ruter lukkes. Det vil sige, at Sterling vil forsyne passagererne med billetter til de selskaber, som i forvejen flyver på ruterne.
(Børsen 27.09.2005)

Skrevet af