Kenya Airways fik rekordomsætning

Det gik godt for Kenya Airways i det regnskabsår, der sluttede med udgangen af marts. Klart bedre omsætning, og nok så væsentligt i nutidens luftfart, også et overskud på ca. 600 mio. danske kroner.



Overskuddet opstår via en omsætningsstigning på 25 procent i forhold til sidste år. Det er i sig selv imponerende, når man tager de høje brændstofpriser i betragtning.



Selskabets præsident, Titus Naikuni, meddeler investorerne (børsnoteret i Kenya, Tanzania og Uganda) “at overskuddet skyldes kontinuerlig vækst af både passagerer og fragt, bl. a. på nye ruter. Væksten på ruter til Europa er helt oppe på 20 procent, ikke mindst takket være Boeing 777, der har været en klar gevinst.”



Derfor glæder selskabet sig også til at modtage sit fjerde fly af denne type i 2007. For nylig blev Kenya Airways valgt til African Airline of the Year.

Skrevet af