Overvældende internet-salg hos Star Tour

Den danske internethandel går bedre og bedre, og danskernes ændrede forbrugsmønster er også noget, rejsebureauerne kan mærke. Hos Star Tour kalder salgsdirektør Stig Elling udviklingen for ”overvældende”: ”I løbet af det seneste år er vores salg via nettet fordoblet, sådan at det nu er cirka en tredjedel af vores rejser, der sælges den vej.” Stig Elling forventer, at denne udvikling fortsætter, sådan at det i 2007 er halvdelen af rejserne, der sælges over internettet.
Den stigende handel over nettet betyder også ændringer i medarbejderstaben. Der bliver nemlig færre sælgere i butikkerne og flere, der kan yde teknisk support og svare på spørgsmål via telefonen. ”Folk ringer ofte ind og spørger om de har gjort det rigtigt, efter de har købt og betalt deres rejse via nettet,” siger Stig Elling.
(Jyllands-Posten, 9/5)

Skrevet af