HAL vælger BVTravel Group til ny agent i Danmark

Holland America Line har flere anløb i Danmark til sommer, hvor en række afgange til Baltikum starter og slutter i København.

De fleste afgange i Skandinavien anløber tillige Århus. I forbindelse med visse af disse anløb vil der blive arrangeret presseevents ombord på skibene. Som led i Signature of Excellence-konceptet annoncerede Holland America Line for nylig sin investeringsplan med et budget på over 1,4 milliarder kroner.

Programmet består af en omfattende opgradering af samtlige skibe. Der sker også omfattende forbedringer i serviceprogrammet ombord på rederiets flåde, der udelukkende består af fem-stjernede skibe.

Rederiet har defineret fem fokusområder for at forbedre den samlede oplevelse: Elegante skibe og kahytter med god plads, sofistikeret stjernegastronomi, imødekommende og uprætentiøs service, et bredt udvalg af aktiviteter og landarrangementer med indhold samt spændende destinationer over hele verden.

Skrevet af