”Røde lygter” for danske feriehuse

Feriecentrene er allerede reserveret for sommerferien, og campingpladserne er proppede, skriver morgenavisen 24timer.



Det varme forårsvejr og forventningerne om en solrig sommer får os til at holde sommerferie i Danmark. Vesterhavet, Nordsjælland og Bornholm er på årets første sommerdag stort set udsolgt.



»Vi har aldrig før oplevet noget lignende. Sidste år kunne vi først melde om udsolgt i ugen op til uge 30. Men allerede nu i uge 22 har vi nærmest helt udsolgt,« siger salgschef Allan Maul fra Danmarks største sommerhusudlejningshjemmeside, www.sommerhus-siden.dk., til Politiken.



Rejsebranchen kan også mærke, at danskerne vælger at holde ferie herhjemme.



»Fortsætter de varmere somre i Danmark, bliver vi nødt til at sænke priserne for at få flere danskere til udlandet,« siger salgschef Stig Elling fra Star Tour.


Skrevet af