Snestormen i New York er forbi, men nogle ventede i fly i over elleve timer

Nogle klarede det bedre end andre, da staten New York blev ramt af snestorm og bidende frost torsdag. Nu er vejret klaret op, og der er ikke udsigt til mere sne i området omkring New York i weekenden, men nok en del i den nordlige del af staten op mod Canada.



Værst gik det ud over passagererne med JetBlue Airways. Selskabet havde svært ved at komme til gate. Og en halv snes fly blev meget forsinkede. Således ankom et fly til lufthavnen næsten planmæssigt kl. 10 om formiddagen, men passagererne kom først ud kl. 19 om aftenen.



“Grusomt sagde en rasende passager. Vi sad og kunne ud af vinduet se ind til lufthavnen, og vi kunne have gået de få skridt, men vi var spærret inde i mere end ni timer.”



JeBlues forklaring var, at alt var frosset omkring ramperne, og flyene kunne hverken komme ud eller ind. “Vi forsøgte at arrangere bustransport for passagererne ind til terminalen, men det var en meget vanskelig handling i det voldsomme vejr.”



Alligevel har selskabet nu erkendt, at der blev truffet en lang række fejldispositioner og tilbudt passagererne en gratis ferierejse (måske til Aruba, hvor nogen af dem, der gav op, skulle være fløjet til).

Skrevet af