Flere politikere vil give større bevillinger til den danske turismebranche, der i disse år må se på fra sidelinjen, mens konkurrerende lande har stor vækst.
Danmark var sidste år eneste land i Nordeuropa med negativ vækst i antallet af turister, der kom til landet. Forklaringen skyldes måske i, at statens basisbevillinger til VisitDenmark er faldet 17% fra 1999 til 2006.
I samme periode har andre lande øget indsatsen. Sverige 2%, Tyskland 17 og Storbritannien 32%.
Dansk Folkeparti, Venstre, Socialdemokratiet og Det radikale Venstre taler nu for, skriver Jyllands-Posten, at turismen får et løft.
Venstres turismeordfører, Troels Christensen, foreslår, at bevillingerne til turismen forbliver på 2005-niveau og uddeles for en tre-årig periode i stedet for at blive forhandlet hvert år ved finansloven.
Tagget med: VisitDenmark

STANDBY.DK Nyt om rejser

