Rolling Stones generationen rejser mest

Generation Rolling Stones er Star Tours nye betegnelse for den hastigt voksende gruppe danskere, der også kaldes generation +50. Det er generationen med de store pensionsopsparinger, friværdier og appetit på rejser i massevis, og det er en af charterbranchens absolut vigtigste kundegrupper.

De dyrker selvstændighed, oplevelser og autenticitet, når de rejser, i langt højere grad end de yngre generationer, og så betyder prisen ikke så meget, viser ny stor spørgeundersøgelse som Star Tour, netop har foretaget via Internettet. Små 3.000 personer svarede på undersøgelsen om rejsevaner, heraf 1.000 fra generation Rolling Stones og 1.000 i alderen 20-39 år.

”Undersøgelsen viser, at Rolling Stones generationen stadig er lidt ’oprørske’, i hvert fald hvis man sammenligner med de yngre generationer. Når de er på ferie vil de gerne klare sig selv, og de vil have stedet ind under huden. De sætter autentiske oplevelser langt højere end komfort”, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

”De er utrolig vigtige for rejsebranchen. Der bliver dobbelt så mange af dem i løbet af de næste fem år, og de fleste har gode pensionsordninger, som de meget gerne bruger på rejser flere gange om året, og gerne med hele familien. Derfor bruger vi kræfter på at afklare hvad de vil på ferien, så vi kan give dem nøjagtigt det, de vil have”.

Hvor Rolling Stones generationen holder af at tage på udflugter med lokale transportmidler og foretrækker ferielejligheder med eget køkken, så indlogerer de yngre sig gerne på all-inclusive hoteller og vægter forlystelser, komfort og gode strande højt, når de er på ferie i udlandet. Desuden rejser mange flere fra den ældre generation flere gange om året, i forhold til de yngre.

Skrevet af

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.