44 tyske kvinder til København

Ladies-Flight-alsie-expressDen store nordtyske radiokanal Radio Schleswig-Holstein har haft en konkurrence, hvor 22 nordtyske kvinde-venindepar kunne vinde en tur til København med danske Alsie Express.

I morgen går turen fra Sønderborg til København, hvor de 22 kvindepar hver får 2.000 kr. at spendere.

Radio Schleswig-Holstein har promoveret konkurrencen om turen til København gennem lang tid.

”Sammen med din bedste veninde kan du vinde turen til København og I får 2.000 kr. i lommepenge – og jeres eget fly,” skriver Radio Schleswig-Holstein på sin hjemmeside.

Med på turen er en kendt vært på Radio Schleswig-Holstein, Carsten Köthe. Lørdagen begynder kl. 7 i Radio Schleswig-Holsteins studie, hvorefter gæsterne køres i bus til Sønderborg. Efter dagen i København flyves de tyske kvinder til Sønderborg og busses tilbage til Nordtyskland.

Salgschef i Alsie Express, Niels W. Knudsen, siger til standby.dk, at flyselskabet har haft Radio Schleswig-Holstein på besøg i Sønderborg.