Austrian bruger 300 millioner kr. på ny business class

Austrian er i denne tid i fuld sving med sin nye store satsning på business class-produktet på langruterne.

Country manager for Danmark, Morten Balk:



”Det såkaldte lie-flat sæde er én ting, men det har efterhånden alle flyselskaber – og passagererne forventer den slags stole. Det drejer sig om en totaloplevelse. På vores nye business class har vi bl.a. et flyvende wiener-kaffehus med en halv snes kaffer. Gæsterne får spa-produkter, der er massage bold, meditationsmusik, rigtige kokke osv. ombord.”



Austrian spenderer i denne tid 300 mio. kr. på at styrke sit business class-produkt. Således tages dets 11 Boeing 777’ere på skift ud i tre uger for at få det nye grej installeret.



”At have et stort fly som en 777’er ude af trafik i tre uger koster i tabte produktionsindtægter. Men det er samtidig et bevis på, hvor meget vi forventer efterspørgslen vil stige på business. Mens 777’erne i dag har 42 sæder på business, får de ombyggede fly 49 sæder. Pladsen til de syv ekstra sæder skaffes ved at fjerne 30 sæder på økonomiafdelingen,” siger Morten Balk.



Og måned for måned stiger bookingerne på Austrians business class. ”Det er primært på de lange hug til Australien, Fjernøsten og Nordamerika,” siger Morten Balk.

Austrian lukker som bekendt på Australien til marts næste år. Til gengæld kommer der bl.a. en ny rute fra april til Chicago – mens andre langruter får flere flyvninger.



Til og med september i år havde Austrian solgt 25 % flere billetter til sin business class i Danmark, sammenlignet med i fjor.



Austrian udvider i denne tid sin berømmede Business Class på langruterne med stadig flere stole – de såkaldte lie-flat sæder. Senest til næste sommer har alle selskabets Boeing 777 og Boeing 767 de nye sæder.



Alene på Boeing 777’erne har Austrian 49 business class-sæder efter ombygningen – før var der 42. Der skaffes plads til de ekstra sæder ved at fjerne op til 30 stole på økonomiklasse, således at der fremover er 260 sæder på flyets økonomiklasse.



HB

Skrevet af