Fredagskommentaren – Børnemagt til søs

Af Ejvind Olesen



VI VIDSTE da godt det var påske. Vi vidste også, at amerikanerne normalt ikke fejrer meget andet en Langfredag og Påskedag, og at det derfor ikke bliver til megen anden form for ferie.



Men vi vidste ikke, at der også er noget, der hedder pre-spring ferie i forbindelse med kostskolerne.



Det ved vi nu. Det betyder nemlig i den pågældende uge et voldsomt pres på feriesteder, både på krydstogter, på fly, i Florida, i Disney World, og hvor familier ellers holder til, når de har fri.

Et pres, der fik den ellers sparsommer sommerferie til at ligne det rene vand, og nærmest kan sammenlignes med Thanksgiving (amerikanernes juleaften).



Når man markedsfører sig som et familie- cruise selskab som Royal Caribbean gør, hvor Carnival lægger vægt på ungdommen op til 25 år, da skal der naturligvis børn og familier med skibene.



Det er de store skibe i Voyager-klassen også indrettet til med masser af børneaktiviteter. Der er altså bare det med en fornuftig balance.



DE FEM STORE skibe med masser af aktiviteter og kunstfrossen skøjtebane er blevet hittet for familierne.

“Vi har normalt ikke flere end 300 børn om bord ud af godt 3.000 passagerer,” fortæller den norske kaptajn Tor Isak Olsen, som selv er først i fyrrene og har to børn på 12 og 6 år – og bor i USA med sin amerikansk fødte hustru – fjernt fra fødehjemmet i Tromsø.



“Der kan være få uger om sommeren, hvor vi når i nærheden af 900 børn på en enkelt tur, men det her er rekord. Vi skal fra skibets ledelse forstå at afbalancere, og mit personale gør deres bedste for stille alle tilfreds. Men, selvfølgelig skal forældrene også være sig deres ansvar bevidst. Derfor har jeg også flere gange henstillet til ro og orden i min middagstale til passagererne.”



Det sidste havde kaptajnen ret i. Han gjorde bare én fejl. Han opfordrede børnene til at opfører sig pænt – som om de var hjemme. Det var lige præcis det, de gjorde!

Børnemagt til søs, kunne man sige



ELEVATORERNE var meget af tiden blokeret af børnene fra det ene dæk til det andet, og dørene konsekvent åbne. Jacuzzi-poolen ved det ene swimmingpool konstant optaget af masser af unger fra morgen til aften.



Og det værste: Liggestole på dækket blokeret af familier med børn, hvor børnene aldrig kom, men forståeligt var i den aktive børneafdeling i den ene ende af skibet.



Men prøv ikke at spørge en amerikansk familie om de kan blokere en hel dag af hensyn til børn, der aldrig kommer. Det fører ikke til noget godt.

Heller ikke for de to “vagter” på dækket på det store skib, der skal forhindre en sådan blokering og har ret til at fjerne håndklæder og andre ejendele som en kondisko eller en bog.



De tør bare ikke! Det ville jeg heller ikke gøre. Der var 3.100 amerikanere om bord, så man behøver ikke at spørge om, hvor de bedste kunder er.



En dag smed en af større håbefulde poder en liggestol ud fra 14. dæk og ned på kajen. En aften måtte en familie meddele kaptajnen, at en 15-årig dreng var forsvundet. I en sådan situation går skibets procedure i gang – han kunne jo være faldet over bord – i vild leg. Hen under midnat fandt man drengen, der lå og sov hos en kammerat i en helt anden kabine.



“Jeg må lige tilføje, at jeg heldigvis aldrig har oplevet, at et barn er faldet over bord. Jeg har i det hele taget aldrig opdaget nogen falde over bord, som ikke selv ville. Men det er da ikke en rar situation, pludselig at mangle en passager,” siger kaptajn Olsen.



“Selvfølgelig får vi da klager, men ikke noget overraskende, og generelt matcher publikum på de store skibe hinanden udmærket, fordi vi har så stort et skib. Jeg skal ikke have nogen mening om, hvad rederiet vil gøre i en lignende situation næste år. Det må de finde ud af i vort hovedkvarter i Miami.



Nu har vi længe markedsført os som et familie krydstogt, så kan vi jo ikke klage over, at familierne netop vælger os i den pågældende uge.”



NOGET TYDER PÅ, at rederiet allerede har taget forholdsregler, når verdens største krdstogtskib næste år til april løber af stabelen.

Freedom bliver 30 meter længere end Voyager-klassen, og der indrettes særlig swimmingpool og vand-område til børnene.



Til den tid kan det da godt være, vi prøver igen. Det er da lidt sejt, barn eller voksen, at komme hjem og sige, man har sejlet med verdens største krydstogtskib.

Skrevet af