Danskerne i kø efter sommerrejser

Rejsearrangøren Star Tour opnåede i den første uge af 2006 salgsrekord

”I løbet af årets første tre dage har vi solgt mere end 3000 sommerrejser. Det svarer til rejser for 15 millioner kroner. Inden ugen er omme forventer jeg, at vi har slået vores egen rekord og solgt 10.000 rejser,” spår Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Star Tour har solgt 25 procent af sommerens rejser. Det er rejser til Kreta, Mallorca, Bulgarien, Tyrkiet og Algarvekysten i Portugal, der står højest på indkøbssedlen.

I løbet af januar måned vil den danske charterbranche sende ca. 28.000 vintertrætte danskere til sydens sol. Det svarer til solskin for 132 millioner kroner.

”Nu er julen overstået, og folk har nydt sneen og kulden længe nok. Det giver appetit på januarrejser. Derfor er der mange, som stikker af på en tiltrængt solrig ferie nu, primært til De Canariske Øer,” mener Stig Elling.

Skrevet af