DFDS skærer 150 job væk



DFDS’ effektiviseringsprogram for stabs- og ledelsesstrukturen skal resultere i besparelser på 40 mio. kr. og give selskabet en mere fleksibel bemanding. Det betyder også, at det nu er muligt at spare yderligere ansatte væk. Det skriver Travelnews.no.



I fase to, der netop er iværksat, vil der blive fyret 150. Grundet naturlig afgang og få ansættelser er antallet af reelle opsigelser 60. Det drejer sig om 30 fastansatte og 30 ledere.



“Dermed tager vi endnu et vigtigt skridt frem mod genopretningen af DFDS Seaways. Vi har stadig en række store udfordringer foran os, men vi har nu et betydeligt bedre grundlag for at udvikle effektiviteten samt sikre DFDS Seaways en god økonomi og kunderne en god service,” siger adm. direktør Niels Smedegaard i en meddelelse.



Fase 1 af effektiviseringen kostede 340 medarbejdere jobbet og sparede 60 mio. kr. om året.

Skrevet af