Tema-rejser populære

Rejselystne danskere over 60 vil ud at opleve, de vil have kvalitet og de vil have relevante oplysninger. Star Tour imødekommer den stigende efterspørgsel efter tema-rejser ved at fordoble antallet af rundrejser i tema-regi i det kommende år. 111 forskellige rundrejser, heraf 38 nye, med i alt 8.000 rejser er samlet i det nye tema-program, som i øvrigt for første gang dækker et helt år.

Star Tour byder på rejser med vidt forskelligt indhold. Der er rejser med natur, hvor en af de nye rejser er ”The Big Five” i Sydafrika – de fem store trofæer, som fortidens storvildtsjægere stræbte efter at nedlægge: elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Derudover er der bl.a. aktive rejser med vandringer og cykelture, klassiske rundrejser, hvor en tur til Pompeji er ny, og rejser med ”mit tema”, hvor folk med konkrete interesser kan finde ”deres” rejse med gastronomi, whisky, biler, vin eller slow-food.

 (Berlingske Tidende, d. 9. juni, 2007)

Skrevet af