DT’s chef i New York til tops

Dorthe Hansen, Danmarks Turistråds markedschef i New York, er én af de 100 mest indflydelsesrige kvinder i den amerikanske rejsebranche.




Det skriver “Travel Agent”, det amerikanske fagblad for rejsebranchen, på sin liste over de kvinder i rejsebranchen i USA, som i 2003 har gjort sig særlig fordelagtig bemærket.



I bladet roses 41-årige Dorthe Hansen for sin store viden om det amerikanske marked. Hun har – trods et begrænset budget – på kreativ vis har formået at tiltrække de amerikanske mediers opmærksomhed, skriver “Travel Agent” – der også fremhæver hendes evne til at fokusere på profitable nicher på det amerikanske marked – og samle de danske turismevirksomheder til en fælles indsats på markedet.

Skrevet af