Lufthavnsprojekt i Berlin udskudt af domstol

En tysk domstol fik i går med en kendelse suspenderet det videre arbejde på Berlins nye storlufthavn, Berlin Brandenburg International (BBI). Baggrunden for den opsigtsvækkende kendelse er en række klager fra lokale indbyggere i de nærliggende områder, som er modstandere af lufthavnsprojektet i den tyske hovedstad.

Som retten nu har dømt kan byggeriet af den nye lufthavn ikke påbegyndes før de næsten 4.000 klager er blevet behandlet retsligt. Den tyske domstol meddelte dog også, at der ikke med gårsdagens kendelse kan gisnes om, at den fremtidige behandling af klagerne, vil gå lufthavnsprojektet yderligere imod.

Berlin har i dag tre mindre lufthavne, alle uden oversøisk trafik.

Skrevet af