56% af danskerne har ferie til gode

Den ferie, der blev optjent i 2010 skal holdes inden 1. maj 2011. Alligevel har 56% stadig feriedage til gode, viser en undersøgelse fra DFDS Seaways. Feriepenge, der ikke bruges på en tidlig forårsferie, indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond. Sidste år fik Arbejdsmarkedets Feriefond mere end 92 millioner kroner ind i uhævede feriepenge.

 

De 56% svarer til, at to millioner danskere i den arbejdsdygtige alder mangler at holde deres optjente ferie.

 

”Hvert år går danskerne glip af millioner og noget kunne tyde på, at mange også risikerer at gå glip af deres feriepenge i år. Hvis man gerne selv vil have glæde af sin optjente ferie, er det altså nu, man skal bede om fri fra arbejdet og tage en forlænget weekendtur eller måske en ekstra lang påskeferie,” siger Kim Heiberg, landechef for DFDS Seaways.

 

Det er især kvinder, som mangler at afvikle optjente feriedage. Mens 51% af de danske mænd har feriedage til gode, mangler 62% kvinder stadig at holde al deres optjente ferie.

Skrevet af Flemming Juul