Dagens kommentar

Den varme sommer har fået mange til at spare ferierejsen. Resultatet er ikke overraskende, at de store arrangører er brændt inde med en eftersommer kollektion. Selv om vejret jo ikke just er indian-summer i disse dage, satte juli varmerekord – og du gode minder og den brune hud, gør for de fleste ikke rejsebehovet påtrængende.







Når Star Tour vurderer, at branchen i alt vil sende 3000 halvpris rejse på gaden de næste par uger, er det selvfølgelig et kvalificeret gæt baseret på antallet af ledige flysæder. Og for bureauerne er det en gratis omgang, fordi gebyret formentlig lander direkte på bundlinien. Alle omkostningerne er betalt. Og de små rejsearrangører, der ikke har de store spilleres muligheder, bliver muligvis nok tabere i dette efterårsspil om kunderne.Til gengæld har de haft fordel af det store pres på at skaffe rejser nok. Mange i 2. geled er kommet i spil ved denne lejlighed.







Selv om det hedder halv pris er sandheden nok, at de rejser folk køber på tilbud de næste måneder ikke på alle fronter vil kunne leve op til almindelig standard. Gæsterne får, hvad de kan betale for. Det må håbe, at de kan huske, hvis de oplever, at ikke alt viser sig at være helt perfekt. Halv pris må også give halve forventninger.







I forsommeren da flere rejsebureauer satte prisen voldsomt ned på rejser til islamiske lande, blev arrangørerne hængt ud på forsiden af B.T. for at ”lokke” danske turister til at sætte liv og helbred på spil for at spare nogle penge.







Men tankegangen er total despekt for den danske forbrugers evne til at træffe beslutninger. Kernefamilien kender alt til Muhammed-krisen, bomber i Egypten og Tyrkiet, optøjer i Libyen og Marokko og spolerede terrorplaner i Tyskland og England.







Men kunderne vælger selv. De tager selv ansvar. Rejsearrangører skal ikke være barnepiger. Når man de kommende uger kan rejse billigere til Tyrkiet, kende alle forklaringen. Og tager kunderne af sted – og det vil mange forhåbentligt gøre – sker det efter at afveje risiko mod pris og ønsket om rejsemål.



Så derfor på forhånd: lad os blive fri vor pressefolk og politikere, der ikke vil overlade til danskerne selv, om de vil rejse til det ene eller andet land – og til hvilken pris.


Skrevet af