Stop med at vælte sikkerhedsafgifter over på os

“Vi har betalt 5,6 milliarder dollar siden 11. september i sikkerhedsafgifter til lufthavnenes ekstra personale. Nu må det stoppe. Vi må kræve, at det er samfundets opgave at beskytte samfundets borgere uanset, hvor de befinder sig.”



Sådan sagde IATA’s chef, Giovanni Bisignani, i går på en stor luftfartskonference i New York og lagde dermed endnu en sten til den mur, der verden over er ved at blive bygget op mod de støt stigende krav om sikkerhed og ansættelse af personale i stribevis.



“Sikkerheden er endnu håbløs i masser af lufthavne verden over. Eller den styres spå gammeldags maner uden elektronisk hjælp, blot ved at ansætte flere folk. Tre og et halvt år efter 11. september er det en håbløs ordning, og den har kostet forbrugerne fem milliarder dollars,” rasede IATA-chefen.

Skrevet af