61 procent flyver som før krisen

Den årlige forbrugeranalyse i USA foretaget af Zagat blandt 8.000 meget rejsende flypassagerer giver interessant udslag i følge Los Angeles Times.

Det viser sig ikke uventet, at billettens pris fortsat er meget afgørende ved valg af flyselskab. 55 procent svarer, at prisen afgør en stor del af deres rejser. Det er dog seks procent færre end ved en tilsvarende undersøgelse for et år siden.

45 procent siger, at de gør alt hvad de kan – og deres rejsebureauer med – for at finde selskaber, som ikke bare opkræver ekstra for medsendt bagage. 42 procent siger, at de undgår det ved at være medlem af forskellige bonusordninger, hvor man fritages ved det meget irriterende gebyr. Det er mere irritationen end selve beløbet, der får dem til at reagere.

30 procent siger, at de flyver mindre end før recessionen, ni procent at de flyver mere, mens 61 procent nu er på samme niveau som før.
En professor ved Public Health at Hunter College har undersøgt flymaden hos de amerikanske selskaber og fremhæver United Airlines som selskabet med det bedste og meste frisk tillavede mad. Selv om man skal betale, er det en udsøgt fornøjelse på en flyvetur over to timer.
Uagtet, at maden ofte kommer langt nede på passagerernes vægtning spiller det en større rolle end for et år siden.

Professoren placerer US Airways i den absolutte bund, hvad god madkvalitet angår.

Skrevet af redaktionen