Danskerne savner kendskab til Vestnorden

Det fremgår af en meningsmåling blandt 1.700 repræsentative danskere som Take Off har foretaget i samarbejde med A & B Analyse i Odense, og som offentliggøres i sin fulde udstrækning i et særnummer i forbindelse med rejsemessen Vestnorden tirsdag og onsdag i næste uge i København.



”Det afslører et ganske stort potentiale for Vestnorden som rejsemål. Kendskab er jo det første kriterium, når man skal sælge – ikke mindst rejser, der tager store indhug i familiens budget. Men det er jo også en udfordring til de ansvarlige for PR og markedsføring af de tre destinationer,” siger Take Offs nyudnævnte direktør og chefredaktør, Karsten Madsen, som står bag målingen.



Det fremgår i øvrigt af undersøgelsen, at prisen er det helt afgørende, når danskerne vil vælge rejsemål. Ca. 70 procent ville overveje at holde ferie på enten Island, Færøerne eller Grønland, hvis prisen for fly og ophold var lavere, mens hver tredje deltager i undersøgelsen peger på bedre information om hoteller, fly og fortæring.



”Færdigsyede” ture ville få lidt under 30 procent til at overveje at holde ferie i de vestnordiske lande, mens mellem 20 og 25 procent ville være interesseret, hvis der eksisterede særlige seniortilbud, rundrejser til alle tre lande og mere præcise rejsekoncepter.

Derimod spiller såkaldt kendte rejseledere ingen nævneværdig rolle.



Kun ca. tre procent svarer, at det ville have betydning for deres valg af rejsemål.


Skrevet af