Stig Elling på vej i Folketinget

Salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling, gør nu alvor af sine politiske ambitioner og stiller op til Folketinget for de Konservative.

Stig Elling blev i går opstillet for de Konservative i Københavns Indre By, hvor han spås rigtig gode muligheder for valg. Stig Elling blev for to år siden valgt ind i Frederiksberg kommunalbestyrelse, hvor han bl.a. har været formand for Arbejdsmarkedsudvalget. Han siger til Stand By, at han vil fortsætte som salgsdirektør i Star Tour, uanset om han vælges til Folketinget eller ej:

”Jeg har talt med Birthe Madsen om det, og der er tilslutning fra koncernledelsen til, at jeg fortsætter mit virke i Star Tour” siger Elling.

Han tilføjer dog, at han som folketingsmand må lave en tidsmæssig prioritering mellem det parlamentariske arbejde og jobbet i charterbranchen:

”Men det finder vi ud af,” vurderer folketingskandidaten.

Skrevet af