Star Tour har succes med krydstogter

En fremgang på 35 procent i forhold til sidste år i solgte krydstogter til danskere er meget. Det er hvad Star Tour har opgjort salget til. Omsat er der formentlig ca. 3.000 solgte rejser. I Danmark kommer det samlede tal næppe meget over 15.000, hvis man ikke regner flodcruise med.



Dermed svarer tallet meget godt til den procentdel, der også er i andre lande. Det bortforklarer ikke, at stigningen er markant.



“Vi mærker, at det ligger i tiden, selv om det er små tal i forhold til charterrejserne generelt,” siger salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour til Take Off. “Det er den ganske almindelige dansker, som også gerne vil opleve et krydstogt, og det skaber appetit på krydstogter i det hele taget,” fortsætter han.



Her i sommer er det især i Adriaterhavet, den vestlige del af Middelhavet og Det græske Øhav som trækker. Til vinter er det cruise fra Gran Canaria og Madeira samt fra Phuket i Thailand, som sælger godt.

Skrevet af